Kursusdag i Lov om Voksenansvar og regler omkring magtanvendelse

Varighed 4,5 timer. Pris: 10.000 kr. + transport v. 20-30 deltagere.

Kursusindhold

Kursusdagen skræddersyes til det enkelte tilbuds målgruppe. Med udgangspunkt i et oplæg om rettigheder og menneskesyn samt den politiske dagsorden på området, føres deltageren ind i en forståelse for tilblivelsen af regelsættet samt forventningen til den pædagogiske indsats.

Kurset gennemgår systematisk loven, bekendtgørelse og vejledningen med udgangspunkt i deltagernes forhåndskendskab. Som deltager udfordres man på sine forventninger og provokeres til diskussion af pædagogiske løsninger. Der gives systemisk narrative eksempler på de forståelser, der fører til brud på regelsættet samt de blandt andet neurologiske muligheder, der er for forebyggelse.

Efter gennemgangen arbejder man både i grupper og individuelt i case opgaver, hvor regelsættet omsættes til praksisvirkelighed. Cases bygger på virkelige cases oversat til målgruppen og anonymiseret. Der samles op i plenum efter hver case og afslutningsvist drøftes procedure samt forholdsregler.

Der uddeles slideshow samt links til blandt andet Socialstyrelsens undervisningsmateriale til videre selvstudier i teams m.m.

Oplægsholder

Jacob Føns Lomholt. Jacob har blandt andet en baggrund som leder af en døgninstitution under KFBU og som konsulent på skoleområdet i LOS – De private sociale.

Jacob har siden 2012 undervist i regelsættet omkring magt og magtanvendelse på henholdsvis skole-, børn- og ungeområdet samt voksenområdet. Fokus ligger altid på det forebyggende og på den praktiske kobling af loven og den pædagogiske tilgang.

Jacob er i dag forstander på Dagskolen Ternen.

Udfyld kontaktformularen herunder hvis du ønsker at booke en kursusdag eller er interesseret i at høre mere om kurset.

Oplægsholder
Jacob Føns Lomholt