Vores elever har udfordringer med baggrund i flere forhold. Børnenes udfordringer gør, at ”almindelige” ting så som spisning, talerække, empati, regler ved leg og samvær i øvrigt kan give børnene store udfordringer i det daglige. Fælles for børnegruppen er, at de alle trives bedst i mindre og overskuelige undervisningsmiljøer med 3-9 elever i klasserne.

På Ternen forsøger vi til enhver tid at beskytte barnet mod egne og andre elevers frustrationer. Dette gøres konkret ved, at lærerne/pædagogerne tager ansvaret for at styre både undervisning samt det sociale samspil således at alle kan føle sig trygge.